Rotte bekæmpelse
Med Odder Kloakservice får du en specialist i rottebekæmpelse og – endnu vigtigere – en specialist i at forebygge, at problemer med rotter overhovedet opstår.
Rotter er et kraftigt stigende problem. Flere og flere ejendomme invaderes af rotter, som hurtigt finder de fejl, der måtte være på kloaksystemet. Og så har du balladen.
Du kan med stor fordel vælge at forebygge problemerne. For er skaden først sket, bliver det let ubehageligt – og dyrt. Rotter gnaver nemlig hurtigt hul i nedslidte kloakker og kommer dermed snart under dine gulve, på loftet og i hulmure. Og pludselig leder de efter mad i køleskabet – eller piler hen over dit stuegulv.
Vi er selv en flok garvede rotter
Hos Odder Kloakservice er vi heldigvis en flok garvede rotter – også når det handler om rottebekæmpelse. Og er skaden sket, rykker vi ud med Kampvognen.
Dermed kan vi effektivt lokalisere fejlen og få den udbedret. Vi monterer altid en rottespærrer, så adgangen fra kommunens kloak lukkes effektivt – men rotterne stadig har mulighed for at søge tilbage gennem rottespærren og ud, hvor de kom fra.
Hvis vi vurderer, at der er tale om mere end en enkelt rotte, kan vi montere vores Wice-Trap. Det er en intelligent fælde, der monteres ude i kloaksystemet og registrerer varme og bevægelse, når rotten bevæger sig under den. Når det sker, udløses nogle spyd, som dræber rotten hurtigt og effektivt – og helt uden gift.
Enkel og effektiv investering
En rottespærrer er en fantastisk og billig investering i effektiv beskyttelse af din ejendom – og vi anbefaler stærkt, at du får installeret rottespærre, inden skaden sker. Så ring hellere i dag end i morgen!
Får du monteret en rottespærre, er vi efterfølgende forpligtet til at tilbyde et årligt og lovpligtigt eftersyn, der sikrer, at rottespærren virker i al fremtid.
R2-autoriseret til bekæmpelse over terræn
Uanset om du har rotter i dit hjem, i din bygning eller arealerne omkring, kan du regne med Odder Kloakservice. Vi er nemlig R2-autoriserede til også at bekæmpe rotterne over terræn og kan dermed forstå den samlede bekæmpelse.
Efter effektiv bekæmpelse kan vi fokusere på at udbedre kloakskaden. Og når rottespærren så fastmonteres permanent på matriklen, undgår du flere utilsigtede og ubehagelige besøg i fremtiden.